Følgende er sakset fra Katrinelunds hjemmeside:
Suveræn vinder af materialprøve
Garmin gjorde rent bord ved fredags afslutning på materialprøve
Fredbo’s Garmin har netop afsluttet materialprøven og endte ud som vinder af begge discipliner – en super pony. Gangarter havde han et gennemsnit på 8,66 p. og i springning lød den på 8,21 hvilket gav et samlet resultat på 8,44 p. Han har bl.a. opnået 3 x 9 taller for temperament samt ´9 i ridelighed og kapacitet. 9 for trav og galop og af testrytter 9,5 i galop.
Så det må jo siges at være en særdeles vellykket prøve og nu kan vi kun med endnu mere spænding afvente de første føl efter ham i det nye år. Han er nu kommet hjem for at få en velfortjent pause indtil han igen optager hans sportskarriere.
Vi kunne fra stutteri Fredbo desværre ikke selv være tilstede ved materialeprøven, men vi glæder os overordentligt meget over det flotte resultat, som de dygtige ryttere og ansatte på Katrinelund kan tage fortjenesten af. At Garmin har vist sig at være en super springpony, er lidt overraskende, idet vi har haft så stor fokus på hans ekstravagante gangarter, men både Gagarins afstamning og Welsponyerne er gode springere, så vi fryder os naturligvis over denne dobbeltbegavelse.